Nyheder

Tilbud til nye Hankook SuperCup kørere

Vi vil så gerne være lidt flere.

Derfor har Kørerforeningen bag Hankook SuperCup valgt at komme med et godt tilbud til finaleløbet på FDM Jyllandsringen, som køres den 30. september-1. oktober 2023.

For alle de kørere, som tilmelder sig finaleløbet som deres første løb i Hankook SuperCup 2023, giver vi 2 brugte Hankook slicks dæk i enten 200/610R17 eller 240/610R17 efter eget valg. Så skal man kun købe to nye dæk selv hos BM Sport, for at kunne deltage i løbsweekenden.

Tilbuddet gælder så længe lager haves af brugte dæk.

Men vent – der er mere…

Hvis man ikke allerede er tilmeldt Kørerforeningen i 2023, kan man betale 1000kr, og så har man samtidig betalt kontingentet til 2024 sæsonen. Man kan også nøjes med at være gæstekører i finaleweekenden 2023 til 500kr.

Både de nye og brugte dæk leveres og monteres på FDM Jyllandsringen af BM Sport, i forbindelse med finaleweekenden.

Tilmeldingen til Kørerforeningen foregår via dette link.

Vi håber at se en masse ekstra kørere til finaleløbet.