Nyheder

Skal du køre med i Yokohama SuperCup?

Skal du med til vores 2021 Åbningsløb på Padborg Park den 19. og 20. juni?

Startgebyret er på kun 1500kr + moms, og hvis man ikke er tilmeldt Kørerforeningen, koster det 500kr at være gæstekører pr weekend. Deltager man i mere end to weekender, kan man konvertere det til at være fuldgyldigt medlem.

Det er billigste mulighed for at køre asfaltbaneløb i Danmark.

Husk at vi har Yokohama SuperCup 200 klassen, for de knapt så kraftfulde biler. Det er ikke nogen nødvendighed at have 200hk. Hvis bilen vejer 950kg incl chauffør – som eksempelvis en Citroen Saxo, Peugeot 106 eller lign gør, afhængig af chaufføren – så passer det med 161hk for en sugemotor. Men man må selvfølgelig gerne have færre heste eller veje lidt mere.

Så selvom du eller dine venner ikke har nogen toptunet 250hk racerbil, så passer en 950kg racerbil med 193hk ind i den store klasse.

Foto: JJ Media

I Yokohama SuperCup er der åbnet op for manuelle gearkasser, DSG gearkasser samt sekventielle gearkasser, ligesom både for- og baghjulstræk er tilladt.

På motorsiden er sugemotorer fra 0-2500 ccm tilladte, mens 0-2000 ccm er tilladt, såfremt motoren har turbo. Vi får af og til spørgsmål omkring eventuelle dispensationer til 2800, 3000 eller 3200 ccm motorer, men det er ikke noget vi kan tilbyde i 2021 sæsonen.

Man må have optil 250hk i Yokohama SuperCup, mens man maksimalt må have 200hk, hvis man ønsker at deltage i Yokohama SuperCup 200 – uanset antal hestekræfter, kører alle bilerne på banen samtidig, og Yokohama SuperCup 200 bilerne scorer også point til Yokohama SuperCup mesterskabet. Bilens hestekræfter bliver målt med en datalogger, som bliver stillet gratis til rådighed til alle de deltagende kørere.

Vi har også et Oldboysmesterskab for kørere, som er fyldt 45 år ved sæsonstarten. Har man ikke kørt racerløb før, eller højst to asfaltbaneløb, kan man også deltage i Rookiemesterskabet.

Hvis I vil være med, så gå ind på https://Supercup.dk/tilmelding/, og tilmeld jer klassen. Når vi har bekræftet at jeres ønskede startnummer er ledigt, sender vi yderligere informationer omkring tilmelding til løbsweekenden.

Før øvrigt, er resten af 2021 kalenderen som følger (med forbehold for eventuelle datoændringer):

20.-22. august – FDM Jyllandsringen – Grand Prix Danmark

3.-4. september – Padborg Park – Night Race

18. september – Ring Djursland – 1-dags løb

2.-.3. oktober – FDM Jyllandsringen – DM Finalen

Ses vi i Padborg 19.-20. juni?